01.
Introduktion

Vær med til at forme fremtidens vand- og klimatilpasningsløsninger

Klimasystemet og klimaforandringerne kender ingen grænser - konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede en udfordring for den dansk-tyske grænseregion som kæmper med mere nedbør, tørke, stormfloder og stigende havniveauer.

I det første år af projektet har vi identificeret fem overordnede tematikker, som kalder på ny innovation og udvikling:

1. Højtstående og lavtstående grundvand

2. Grønne og køligere byer

3. Regnvand som ny ressource

4. Stormflodshændelser

5. Data og digitale værktøjer

Når du klikker på et link for et tema, sendes du videre til platformen Cleantech Connect, som faciliteres af vores partner Clean. Her får du mulighed for at indgå i dialog og samskabelse med projekt- og netværkspartnere omkring de forskellige temaer.

Projektmål

  1. A Et netværk med 35+ medlemmer som deler viden og bidrager til at skabe mere interesse for klimatilpasningsløsninger på tværs af grænsen.
  2. B Baseret på udvalgte kommuners og forsyningsselskabers behov for nye klimatilpasningsløsninger for at beskytte borgere og den lokale infrastruktur.
  3. C Indsamling af data og viden om eksisterende pilotanlæg og beredskabsløsninger. Vi undersøger, hvor effektive de er, og søger dialog med kommuner og forsyningsselskaber for at forstå deres erfaringer og ser på mulighederne for at udbrede de mest effektive løsninger.
  4. D En innovationsproces som skaber nye samarbejder på tværs af grænsen, og resulterer i prototyper, som forbedrer vores evne til at håndtere de hyppigere ekstreme vejrhændelser og efterfølgende udfordringer med vand.
  5. E Det er forventningen, at de nye samarbejder fører til flere attraktive prototyper og resultater, som kan inspirere på begge sider af grænsen. Vi laver derudover et inspirationskatalog over de bedste eksisterende løsninger.
  6. F Projektet forsøger at mindske afstanden mellem udvikling, videnskab og praksis, hvilket bidrager til at klæde klimatilpasningsmedarbejdere bedre på til arbejdet med den lokale implementering af løsninger.

Partnerskab

Projektpartnere:

Syddansk Universitet - SDU Climate Cluster, Institut for Biologi, Institut for Grøn Teknologi og Institut for Erhverv og Bæredygtighed / Kiel Universitet - Institut for Geovidenskab og Institut for Informatik / Roskilde Universitet - Institut for Mennesker og Teknologi / Clean - Danmarks vand- og miljøklynge / Corolab / Stadtwerke Norderstedt / Stadtwerke Husum Netz / Hydro & meteo / NIRAS

Netværkspartnere:

Sønderborg Kommune / SONFOR (Sønderborg Forsyning) / Roskilde Brandvæsen / Fors (Forsyningsselskab for kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde) / Svendborg Kommune / Middelfart Kommune / Fredericia Spildevand og Energi / Tønder Kommune / KL (Kommunernes Landsforening) / Region Sjælland / Region Syddanmark / DTU Management - Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi / DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) / Danish Water Forum / Smartbrønd / Mattle / Environment Solutions / HiddenDyke / MicroChange / Aquasense / Hamburg Wasser (Hamborg forsyning) / DHSV Eiderstedt (Sammenslutning af dige- og hoveddigeforeninger i Eiderstedt) / TBZ Flensburg (Flensborg by - det Tekniske Driftscenter) / Kreis Schleswig-Flensburg - vandforvaltningsafdelingen / Kiel by - afdelingen for Miljø og Transport / Projekt Smarte Kielregion / MEKUN (Ministeriet for energiomstilling, klimabeskyttelse, miljø og natur i delstaten Slesvig-Holsten) / GERICS (Klimaservicecenter for Tyskland) / Deutsche Wetterdienst (den tyske vejrtjeneste) / Helmholtz-Zentrum für Umweltforschung (forskningsafdeling for systemisk miljøbioteknologi) / Adelphi (tænketank) / TAUW / VESCON AQUA / ACO

02.Events

Se hvilke større events og konferencer du kan møde os til.

11. september

CONBAU Konference

Projektleder Julie Clausen holder oplæg og deltager i paneldebat til konferencen.

03.Artikler

Bliv klogere på de udfordringer, løsninger og erfaringer, der deles i projektet.

Vi skal passe på vandet

Tilbage i februar afholdte POSEIDON Collab Challenge i Flensborg. Her blev der præsenteret en række udfordringer med klimatilpasning på begge sider af grænsen. Nu har to studerende valgt at arbejde videre med de to af udfordringerne, en fra Assens og en fra Sønderborg. Her kan du læse om Sif Flor, som har arbejdet sammen med Sønderborg kommune og Sonfor.

Forskere: Klimatilpasning bør ikke afhænge af den enkelte kommunes økonomi

Den 2. april 2025 bragte Altinget et debatindlæg af Rikke Lybæk, Kenneth Løvenskjold Andreasen, Sara Egemose, Bent Ole Gram Mortensen og Sebastian Mernild. Med dette debatindlæg fremlægger de fem forskere, at der er behov for en klimatilpasningslov. I Tyskland blev sådan en lov vedtaget tilbage i juli 2024.

Læs eller genlæs debatindlægget her.

Hvad lærte vi af stormfloden?

I forbindelse med åbningen af Water Mangement Center i Roskilde inviterede POSEIDON til en workshop med fokus på udveksling af erfaringer fra stormfloden, der ramte både danske og tyske kyster i oktober 2023.

I denne artikel kan du læse om, hvad der blev drøftet.

Collab Challenge bød på intensivt arbejde

Den 20. og 21. februar inviterede Poseidon til Collab Challenge i Flensborg. Der blev arbejdet med seks udfordringer fra kommuner og eller forsyninger, som havde defineret en udfordring med klimatilpasning i deres område. Deltagerne ved Collab Challenge skulle være med til at finde løsninger på udfordringerne. Blandt deltagerne var studerende fra både Danmark og Tyskland samt flere virksomheder.

Factsheet 1.0

Her kan du downloade factsheet 1.0, som indeholder gode råd til borgerindragelse, kommunikation og samarbejde

Hvilket ansvar har beredskabet under klimahændelser?

I Danmark har vi efterhånden set en del vildere og voldsommere vejr. Stormfloder har ramt landet flere gange, og her har vi set, hvordan beredskabet er rykket ud med watertubes og sandsække. Selv mærker beredskabet en øget forventning til dem, men hvilket ansvar har de egentlig, når det voldsomme vejr?

04.
Om denne side

Ser hjemmesiden anderledes ud end du er vant til? Måske tænker du at der er noget galt med billederne? Bare rolig, den er ikke i stykker - det er fordi vi har tænkt over sidens CO2-aftryk og gør hvad vi kan for at holde det så lavt som muligt.

I en tid hvor internettet er blevet en uundværlig del af vores hverdag, er det vigtigere end nogensinde at overveje de miljømæssige konsekvenser af vores digitale aktiviteter. En af de måder, vi kan gøre en forskel på, er ved at designe og udvikle hjemmesider, der er optimeret til at minimere deres CO2-aftryk.

Vi har bevidst valgt et minimum af farver og et begrænset brug af billeder. Bag kulisserne har vi truffet en lang række valg, der tilsammen reducerer sidens CO2-aftryk markant. Og vi har optimeret koden, så den er så let og effektiv som muligt. Desuden har vi valgt en hostingløsning der bruger grøn energi.

Denne hjemmeside udleder i gennemsnit 0,1 g CO2 per sidevisning, (Kilde: Website Carbon)